jan 31

Der har været en del debat om a-kasser før i tiden, men nu hvor krisen er trådt ind er det som om at alle nu har den samme mening og syntes man bør være medlem af en a-kasse. Det er helt sikkert en god idé for de fleste, men derfor betyder det ikke at det er et must for enhver. Er man lønslave er der en chance for at man kan miste sit job, ligegyldigt hvor god man er til det, det kan være på grund af nedskæringer, personlige årsager eller bare en chef der har set sig sur på en og i et sådan tilfælde, ville det også være tilforladeligt at have en fagforening at kunne gå til.

Usikkerheden der ligger i at være så sårbar kan være svær at kapere for de fleste, og det er der da heller ikke noget at sige til, vi mennesker er nu sådan engang indbygget at vi foretrækker at have vores sikkerhedsnet til hvis tilværelsen går den forkerte vej og det er i sådanne tilfælde at en a-kasse og en fagforening er rar at have.

Er du i et fast job og ikke føler dig truet, så ville jeg til hver en tid foreslå at tage de penge du ellers ville have  brugt på månedlige rater i en a-kasse og sætte dem til side på en konto. På denne måde får du en opsparing og i tilfælde af at du mister dit job, har du en konto du kan ty til.

Comments are closed.

preload preload preload