jan 02

Film er underholdning og nogle gange underholdning i særklasse. Andre gange kan det være en slem skuffelse og man under sig over hvorfor man i det hele taget så filmen færdig? Man kan føle at man har spildt sin kostbare tid, som kunne have været brugt på noget mere spændende, som for eksempel at arbejde. Lige så ofte som man støder på en dårlig film, som for eksempel The Vanguard, støder man på en god film, man kan sågar nævne i flæng: Avatar, Law Abiding Citizen, Up, Transformers 2, The Dark Knight og mange flere.

Men hvad gør en film god? For mig er det underholdningsværdien der er i højsædet, jeg kan godt li’ eventyrs film, men bryder mig til gengæld ikke særligt meget om gyser film. Komedier kan være sjove, men oftest er de platte og ligegyldige, der er dog flere eksempler på sjove film som fik mig til at grine, blandt andet Get Smart, med Steve Carell, han kan bare det der! Når vi går over i Teenage komedie filmene er vi helt ude på vildspor, i hvertfald i forhold til min smag, men nu er det også min blog, så fred være med det.

Optagelserne er også et vigtigt element i en god film, scenerne må gerne være flotte, de fleste husker nok filmen, There Will Be Blood, som i bund og grund ikke handlede om så forfærdeligt meget, men den var flot skudt og havde nogle fantastiske lyd effekter.

Nu er der også snart Oscar uddelinger, det skal blive spændende, hvem mon vinder i år? Det er jo som desværre oftest nok de store Hollywood mainstream film der løber med det hele, det plejer det at være og i år er nok ingen undtagelse, jeg tager derfor altid Oscar uddelingerne med et gran salt, at modtage de gyldne palmer er mere i min smag, her får vi som oftest nogle flotte udenlandske independent film at se.

Comments are closed.

preload preload preload